I forbindelse med art-at-homes 1 års fødselsdag lancerer vi et nyt super dag til dag tilbud hver dag i resten af april måned. Alle hverdage, startende fra i dag fredag d. 15/4-11, vil vi hver dag lægge et maleri fra vores galleri til salg på hjemmesiden, som du har mulighed for at købe til spotpris. Disse malerier og print er alle nogle, vi udstiller, og dermed har hængende til fremvisning. Hvis du ønsker at købe et af disse billeder er det blot at sende os en mail, så har du billedet indenfor max en hverdag. Du er naturligvis også velkommen til at komme forbi butikken og købe dagstilbuddet eller et af de andre flotte billeder.
Denne gang har vi minus 15% på et billede fra vores " farverige kategori".
Billedet hedder " Crossover " og minder mest af alt en større eksplosion fanget i øjeblikket. Med de stærke røde farver og blå nuancer ville dette oliemaleri klæde de fleste hjem hvor stærke farver kommer til sin ret. Billedet måler 110x90 cm i bredformat, og er med en sølv svæveramme.
Normalprisen for dette billede er kr. 2.400,-
I dag - og til og med fredag - kan du erhverve dig dette billede for kr. 2.000,-.
Det er minus 15%.
Husk at prisen er inklusiv levering til en pakkeshop eller erhversadresse nær dig.